Skole/hjem kommunikation på Ullerødskolen
Formål: At elevernes trivsel og udvikling understøttes af relevant kommunikation mellem skolen og hjemmet.
Generelt: Der afholdes Årsmøder en gang årligt med hjemkommunen, 2 skole/hjem samtaler med klasseteamet, ad hoc møder efter behov, daglig korrespondance via beskedsystemet/kontaktbogen i Aula samt klassens mobil efter behov. Beskeder fra kontoret lægges på ”Aula-overblik” eller sendes vha. Aulas beskedsystem.
Udskolingen
Mål med kommunikationen: At eleverne støttes i at være selvstændige individer i et livsduelighedsperspektiv med blik for at eleverne skal blive så selvhjulpne som muligt.
Kommunikationsmidler:
Ugeplansskema ligger i ”Overblikket” i Aula. Skemaet skal indeholde oplysninger om fag og aktiviteter for den kommende uge. Eventuelle lektier og andre aktuelle meddelelser kan skrives som opslag i ”Overblikket” eller i Meebook-ugeplansværktøjet.
Mobiltlf/sms og Aula beskedsystemet bruges til daglige akut opståede behov for kommunikation med eleven eller forældrene.
Mellemtrinnet
Mål med kommunikationen: At eleverne støttes i at overføre erfaringer og viden mellem skole og hjem samt processen mod at blive selvstændige individer i et livsduelighedsperspektiv i et tæt samarbejde med forældrene.
Kommunikationsmidler:
Ugeplansskema ligger i ”Overblikket” i Aula. Skemaet skal indeholde oplysninger om fag og aktiviteter for den kommende uge. Eventuelle praktiske oplysninger vedr. den kommende uge kan skrives som opslag i ”Overblikket”.
Mobiltlf/sms og Aula beskedsystemet bruges til daglige akut opståede behov for kommunikation med eleven eller forældrene.
Indskolingen
Mål med kommunikationen: At eleverne støttes i at overføre erfaringer og viden mellem skole og hjem. At forældrene støttes i at hjælpe deres barns skolegang godt i gang.
Kommunikationsmidler:
Ugeplansskema ligger i ”Overblikket” i Aula. Skemaet skal indeholde oplysninger om fag og aktiviteter for den kommende uge. Mobiltlf/sms og Aula beskedsystemet bruges til daglige akut opståede behov for kommunikation med eleven eller forældrene.
Klassen kan vælge at skrive et ugebrev evt. med billeder om den forgangne uge i ”Overblikket” på Aula.