MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi - Ullerødskolen
 
• Formål med strategien

Formålet er, at synliggøre skolens arbejde med at skabe trivsel for den enkelte elev. Strategien tages op i personalegruppen og skolebestyrelsen til revision en gang om året. Antimobbestrategien ligger tilgængeligt på skolens hjemmeside. Elevrådet arbejder løbende med at fremme skolens undervisningsmiljø og trivsel gennem afholdelse af fælles arrangementer og aktiviteter på tværs af klasserne.  
 
• Begreber

Trivsel

At eleven og gruppen har glæde ved livet og udvikler sig gennem samspillet med hinanden og omverden. Trivsel er udgangspunktet for al læring og udvikling. Når eleverne er i trivsel, kan vi begynde at arbejde med deres sociale udvikling og fagfaglige læring. Derfor er det så vigtigt for os at arbejde for elevernes trivsel i alt, hvad vi gør. - Med et individorienteret fokus, da alle vores elever er særlige og har forskellige behov for aftaler, undervisningsmetoder, pædagogiske tilgange mm. Eleverne er til stadighed en del af fællesskabet på skolen – så deres trivsel skabes gennem særlige individuelle tiltag og undervisningsdifferentiering værende en del af et større fællesskab.

Drilleri 

Når man snakker om mobning er det vigtigt, at skelne mellem drilleri og mobning. Drilleri opstår for det meste spontant. Eks. at ”lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv mener, at det er sjovt." Drilleri har som udgangspunkt ikke til hensigt at såre nogen.

Mobning 

Mobning derimod er gentagende krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser. Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den enkelte og gruppen. Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, og omhandler gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Man kunne også sige, at Mobning er, når fællesskabet splittes. Mobning er en bestemt dynamik, der opstår i en gruppe, hvor fællesskabet ikke fungerer.
 

Konflikt

Konflikt betyder at ”støde sammen”. En konflikt opstår, når personer eller grupper er uenige. Når to fysisk eller psykisk lige stærke personer/grupper er involveret i en konflikt, er der ikke tale om mobning.
 
• Pædagogiske tiltag - Fællesskabet

De fleste grupper af børn – og for den sags skyld også voksne – der bringes sammen, bliver ikke til et konstruktivt og udviklende fællesskab af sig selv.  Det kræver hårdt arbejde – fællesskabelse.
(Steffen Ortmann)


Grundlæggende - på biologisk plan er mennesket et flokdyr – hvor det er forbundet med livsfare at være uden for flokken. På biologisk plan reagerer vi derfor med stresshormoner, hvis man ikke er inde i flokken.

Mennesket er et socialt væsen – og alle mennesker har et grundlæggende behov for at høre til i et fællesskab.  Det er en stærk motivationsfaktor for udvikling at ’være som de andre’ – at høre til i fællesskabet.

På Ullerødskolen er det derfor særligt vigtigt, at vi i det livslange perspektiv arbejder med at udvikle oplevelsen af fællesskab – og evnen til at deltage i fællesskab.  Et læringsmiljø, hvor der kontinuerligt lægges vægt på fællesskab arbejder grundlæggende med forebyggelse af mobning. Opmærksomheden over for de værdier, der indgår i og opretholder og udvikler fællesskabet er vigtige trædesten til udvikling af trivsel - og forebyggelse af mobning. På Ullerødskolen har arbejdet med udvikling af fællesskab både en almenpædagogisk - og en autismespecifik målsætning.

Socialt samspil og fællesskab som særligt læringsområde

Ullerødskolen har som specialskole elever med en diagnose inden for autismespektret.  Vores elever har socialkognitive læringsvanskeligheder, der i forskellige grader medfører vanskeligheder med at aflæse sociale intentioner, forstå humor, tage socialt initiativ og samstemme relevant social kontakt, samarbejde, tage den andens perspektiv, forstå relevans og afkode situation og sammenhænge - og forstå sin egen rolle i samspillet. Det er vanskeligheder, som gør det svært at føle sig sikker i det sociale samspil – og vores elever har ofte meget negative erfaringer med at føle sig ’anderledes’ og ’udenfor’ med i bagagen.  En del har oplevet social afvisning eller ligefrem mobning i de børnegrupper, de tidligere har været i. De er derfor særligt sårbare med negativ selvopfattelse - og mange har fundet tilbagetrækning som strategi. På Ullerødskolen søger vi indenfor socialfagets målsætninger at arbejde med at udvikle oplevelsen af fællesskab. I denne proces indgår, at vi arbejder med at udvikle elevernes personlige kompetencer til at indgå i – og opretholde fællesskab - med plads til personlige kompenserende strategier.

Fællesskab som motivation

I skolealderen spejler børn sig i gruppen af jævnaldrende. De tilegner sig aldersrelevante færdigheder som en del af deres deltagelse i fællesskabet. Fællesskabsfølelsen er forudsætningen for at udvikle tro på – og tillid til, at ’jeg kan være med’. Det er motivationen for at ønske at være med – og dermed ønske at deltage på lige fod i klassens aktiviteter og i fælles undervisning. I rammen af fællesskabet – i tilliden til, at jeg kan ’være med’ - kan der også arbejdes med: ’jeg kan være med, som den jeg er’.

Igennem socialfag – og psykoedukation arbejder vi med at støtte eleverne til at opleve, at de kan ’være med’ med deres særegenhed.  
Dette foregår individuelt i enrum: Hvordan oplever jeg min særegenhed – og  lærer at respektere den?  Og i klassegruppen: Hvordan oplever jeg de andres egenart - og hvordan respekterer jeg det? Det er også i forholdet til fællesskabet, at den enkelte kan opleve sig selv som person: Hvordan ligner jeg de andre – og hvordan er jeg anderledes? Hvordan kan jeg stå for mig selv og tåle, at andre tænker anderledes?  
 
• Pædagogiske tiltag – Konkrete værktøjer

Ullerødskolen laver bl.a. undervisningsforløb, hvor det handler om at diskutere og afsøge, hvad er mobning?  (Hvem mobber - hvem mobbes - hvad er fælleskab - hvad er venskab osv.) Der udarbejdes også klasseregler for samværsformer og arbejdsmiljø (f.eks.: at tale pænt om og til hinanden, hjælpe hinanden, at søge hjælp hos de voksne, hvis det bliver svært at være sammen på en rar måde, at trøste/ sige undskyld/sige noget rart til én, der er ked af det osv.) - alt efter klassetrin og behov.
 
I indskolingen laves der ”Struktureret leg”, hvor man arrangerer legesituationer, som forudsætter samspil og kontakt med et regelsæt, der er ens for deltagerne f.eks. : Et overskueligt skemalagt tidsinterval, turskift, at deles om materialer, faste aftaler/ enighed om aftaler osv. - afhængigt af elevernes forskellige resurser og evne til socialt samvær. En anden måde at arbejde med struktureret samspil på foregår i idræt, på madlavningshold, ved gruppearbejde og lign. Målet er, at eleverne oplever andre kammeraters kompetencer og person at kende.
 
Rollespil kan også indgå i arbejdet med at anskueliggøre mobningsproblematikkerne. Replikkerne kan f.eks. skrives i samarbejde med eleverne. Man kan lave sætninger, som repræsenterer henholdsvis mobberen, offeret og medløberens forskellige typer. Det vil derefter handle om at bytte roller og skiftes til at sige replikkerne. Igen handler det om elevsammensætning og atmosfæren i klassen, resurserne og motivationen.
 
Vi har også én til én samtaler med eleverne – det er situationer, hvor eleven sammen med en voksen får talt om forskellige emner, der kan være personlige, og hvor det kan handle om at bearbejde situationer, der er svære eller lignende. Herunder indgår bl.a.:

”Kat-kassen og Aktøren”: 

Bruges af de voksne til at undervise i kendskabet til og udvikle elevernes bevidsthed om egne reaktionsmønstre. Der snakkes f.eks. om følelser, sanser, humør, kropsfornemmelser og måder at bede om hjælp på inden ting/ situationer bliver for svære.

”Tegneseriesamtaler”:

Visuelle små scripts kan med enkle små tegnede figurer i få billeder vise situationer, der indeholder en problematik og en løsningsmodel. De små figurer har tale og tænkebobler der alt efter elevens evner til at læse kan beskrive følelser eller give handleanvisninger.
 
”Sociale historier”: 

En anden form for visuel afklaring af situationer og løsningsmodeller er at skrive en social historie. Historierne skrives helst på forkant og læses mange gange. Eleven har en privat mappe med egne historier i. De kan bruges som materiale til forebyggelse, adfærdsanvisning eller bearbejdning af problematikker.  Den skrives altid sammen med eleven, og består af 4 grundelementer (beskrivende, perspektiverende, dirigerede/anvisende, kontrollerende). Fundamentet er i alle disse sammenhænge, at man fokuserer på de positive anvisninger og muligheder fremfor på problematisk adfærd.  
 
Eks. på indgreb ved mobning
Et mobbeforløb kan se sådan ud: • Der har været mobning i klassen: • De voksne snakker med eleverne hver for sig og prøver at danne sig et overblik. • Klassen samles og vi snakker alle sammen om episoden. • Forældre og ledelsen informeres. • De voksne ”samler op” på samtalerne ved at snakke med eleverne hver især. • Evt. sættes der et særligt forløb i gang for en eller flere af eleverne. • I næste fællestime er der undervisning om mobning, hvor hele klassen opfordres til at tage afstand fra mobning.
 
Ledelse

Ledelsen inddrages i mobningssager, når det vurderes relevant fra teamet omkring eleverne. Derudover er det ledelsens opgave at støtte op om den generelle pædagogik til fremme af fællesskabet og den enkelte elevs trivsel og læring.
 
 
• Forebyggelse af digital mobning  

 
Tidligt fokus på god digital kommunikation er vigtig, og konkrete øvelser i at håndtere digitale medier kan hjælpe børn til at færdes trygt i det digitale rum. Derudover er tidligt fokus og tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer og mobbesituationer opstår. De sociale medier er en integreret del af børnenes liv, og overgangen mellem det digitale liv og det ”almindelige” liv er flydende.   

Derfor arbejder vi med: 

• Trivselsarbejde på alle årgange fordi vi ved, at gode relationer er forebyggende for digital mobning. 

• Hele klassen, fordi vi er opmærksomme på, at kompleksiteten i digital mobning kan række ud over de klassiske definitioner på mobning 

• Undervisning af børnene i digital dannelse.

• Træning i at håndtere konflikter på digitale medier.

• Information og støtte til forældre, så de kan støtte deres børns digitale adfærd.